Kemien gennemsyrer vores hverdag. Gennem vort forbrug bombarderes vi med mængder af kemiske stoffer, vi ikke kender virkningen af.

Af Ilse Friis Madsen

Prøv f. eks. bare at læse på indholdsdeklarationen på en tube tandpasta af de gængse mærker. Nu har det jo også været fremme, at der er triclosan i visse tandpastaer, et bakteriedræbende stof, vi ikke skal gå og putte i munden flere gange om dagen.
Det er helt utroligt, hvad vi fylder i munden, for ikke at sige ud i miljøet, i den hellige mundhygiejnes navn.
Nu vil jeg af gode grunde ikke sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af mundhygiejne. Den har for længst bevist sin uomtvistelige værdi. Men mindre kemi kunne måske gøre det, og oven i købet være en fordel for helbred og miljø. Gad vide hvor mange tons tandpasta vi danskere bruger om året?
Men skulle man have lyst til at prøve noget andet end den konventionelle, findes der jo mere naturlige alternativer. Man kan også selv forsøge sig som tandpastafabrikant. Her kommer en opskrift:

4 tuber á 55 ml:

53 g demineraliseret vand
2 ml carraghén
0,5 tsk. fint salt
Vandet kommes i gryden og carraghénen drysses i under piskning. Opvarm til ca. 60 grader og pisk til carraghénen er helt opløst. Tag gryden af varmen.

Tilsæt 80 g glycerin og evt.
3g sulfat (kan udelades, hvis man ikke ønsker, at tandpastaen skal skumme)
Lad det afkøle lidt mens resten fremstilles.

0,5 tsk. fint salt og
80 g kridt blandes sammen i en lille skål og tilsættes i gryden lidt ad gangen, mens der piskes for at gøre det helt jævnt. Bedst resultat opnås med en el-pisker. Når det hele er jævnt iblandes:

20 dråber pebermynteolie

Tandpastaen kommes på tuber ved hjælp af en teske. Fyld tuben højst 1/2 op, gør den tomme del af tuben flad med en teske og ombuk 2-3 gange for enden af tuben.

Kilde: www.urtegaarden.dk





• Alt elektronik skal samles ind •
Radioer, fjernsyn, komfurer, el-tandbørster, mobiltelefoner, computere er en tikkende miljøbombe.
Hvert år ‘producerer’ danskerne omkring 100.000 tons elektronikaffald - eller omkring 20 kilo fra hver eneste dansker i gennemsnit.
60 procent af det kobber og 40 procent af det bly, der tilføres lossepladser og forbrændingsanlæggene stammer fra elektronikskrot.
Det vil Miljøstyrelsen nu gøre noget ved. Nye regler betyder, at det for fremtiden er forbudt at smide elektronisk eller elektrisk affald i skraldespanden.
Alle typer af elektronikaffald skal enten til den lokale genbrugsstation eller afleveres hos forhandleren. Dele af elektronik-skrottet kan nemlig genbruges og vil blive sendt videre til genindvindingsanlæg.
Blandt andre bakker Fona, Merlin, Bilka og Føtex op om kampagnen og vil aktivt gå ud og informere forbrugerne om de nye regler.

® Læs mere på www.elskrot.dk


• Epoxy på legepladsen...? •
Svar: Umiddelbart lyder epoxymaling til at være et dårligt valg. Epoxyforbindelser er nemlig kendt for at være stærkt allergifremkaldende stoffer. Epoxyforbindelser er derfor hyppige årsager til allergisk kontakteksem (overfølsomhedseksem, der viser sig som rødme, kløe, små knopper og væskefyldte blærer. Ved kraftig eksem svulmer huden op og væsker. Du kan læse mere om hvordan man forebygger kontakteksem herunder om epoxyforbindelser i Sundhedsstyrelsens pjece ‘Forebyggelse af kontakteksemer’, som også findes på internettet - www.sst.dk. Der er også lavet en vejledning fra Arbejdstilsynet - Vejledning nr. 3291 af 01-06-1988 om Epoxyharpikser og isocyanater. Du kan finde den på www.retsinfo. dk. Det er altså i første omgang et arbejdsmiljøproblem, og jeg kan ikke afgøre, om der også skulle være problemer med at bruge epoxymaling på legepladser. Silikatmaling er ofte stærkt ætsende - gen et arbejdsmiljøproblem - og derfor generelt ikke anbefalelsesværdig, hvis man kan finde andre og bedre løsninger. Måske skulle I overveje at finde en miljømærket maling, der har en lav sikkerhedskode, f.eks. 00-1 i stedet.